Boney M

Bøgegårdens Boney M  opstillet

Faderen Belissimo M er p.t. en af de mest eftertragtede dressurhingste over det meste af Europa.

På morsiden findes ikke mindre end tre hingste som er udnævnt til årets hingst i Hannoveranerforbundet (Weltmeyer, Werther og World Cup I). Bøgegårdens Boney M repræsenterer det eftertragtede Bolero-blod.

Boney M er ud af en yderst succesfuld hoppestamme, hvor der er adskillige konkurrenceheste med resultater op til Grand Prix, heraf flere kårede hingste. Morstammen ”Der Nappa”, har ligeledes givet europamesteren
for young rider, Duchess, redet af Jessica Wendl.

Boney M blev ved sin kåring i 2010 udnævnt til præmiehingst og bestod efterfølgende sin 35-dages test med karakteren 833,5 i dressurdisciplinen,
hvilket betød en 2. plads.

Ved hingstekåringen i Herning i marts 2011, blev Boney M en suveræn fløjhingst i 4-års holdet med en fantastisk beskrivelse fra avlsledelsen:
”Højtstillet, storrammet harmonisk hingst af fremragende type og med et godt udtryk og en stærk overlinje. Særdeles velfungerende i alle tre
gangarter med en smidig overlinje. Arbejder med stort sving og bæring.”

I 2011 blev Boney M sat i ridning hos Helgstrand Dressage. Boney M’s rytter, Anna Blomgren er i 2011 gået fra succes til succes med hingsten. Blandt sejrene kan nævnes kvalifikation og mellemrunde ved 4-års dressurchampionatet, med karaktererne 9,0 og 8,9.

I 2012 kvalificerede Boney M sig igen til finalen gennem sejre i både kvalifikation og mellemrunde.
Ved Youngster Cup på Vilhelmsborg i september 2012 bekræftede Boney M sine store gangartsmæssige kvaliteter med en suveræn sejr med hele 91,8%! Boney M deltog i 2012 også i stævner i Tyskland, hvor han bl.a. sejrede i en Pferdeprüfung for 5-års heste.

Se videoen af Boney-M her på Bøgegaardens hjemmeside